Detailsalget faldet fortsat

01.09.2011

Detailsalget i juli 2011 falder 1% i forhold til samme måned sidste år - og samtidig nedjusteres salget for maj og juni - udviklingen er værre end ventet.


Opjusteringen af væksten i BNP i Danmark for 2. kvartal gav nye forhåbninger om, at den danske økonomi som sådan klarer sig rimeligt på trods af den øjeblikkelige krise. Men dagens tal for detailsalget understreger endnu en gang, hvor skoen for alvor trykker - det private forbrug.

Detailsalget i juli 2011 endte ikke mindre end 1% lavere end for juli 2010. Det er tredie måned i træk, at detailsalget oplever et egentlig fald, og faldet på 1% er langt større end de 0,2% som var den generelle forventning hos økonomer.

Samtidig med faldet i juli har Danmarks Statistik nedjusteret detailsalget for maj og juni, således at detailsalget er faldet i alt 2,9% de seneste tre måneder.

Se opdeling på typer af varer og andre detaljer i opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev




Se det seneste nyhedsbrev Klik her

Afmeld dig nyhedsbrevet klik her



Ny undersøgelse kortlægger danskernes adfærd i forbindelse med online handel og ser bl.a. nærmere på begrebet "consumer purchase journey" for detailhandel. Der er masser af værdifuld viden at hente i undersøgelsen, der omfatter 6 specifikke brancher. Læs mere