Forbrugertilliden falder

23.08.2011

Danmarks Statistik har i starten af august målt forbrugertilliden til -2,2 - et fald i forhold til seneste måneder og det laveste niveau siden slutningen af 2009.


De danske forbrugere ser mere pessimistisk på fremtiden og forbrugertilliden har ikke været lavere siden slutningen af 2009. Målingen fra starten af august viser en forbrugertillid på -2,2 og meget tyder på, at tilliden er på vej nedad efter den seneste tid uro på de finansielle markeder. Meget kommer dog nok til at afhænge af udfaldet af folketingsvalget og de redningspakker, der uden tvivl bliver introduceret i de kommende måneder.

Den gode nyhed er, at forbrugerne fortsat foventer at både deres egen og Danmarks økonomi er bedre om et år end tilfældet er i dag. Derimod vurderer forbrugerme, at situationen i dag er dårlige end for et år siden.

Efter i en periode at have forventet faldende ledighed er billedet vendt, og der er i dag en forventning om stigende ledighed hos forbrugerne.

Se forbrugertillidsmålingen hos Danmarks Statistik her.

Målingen er ikke godt nyt for annoncemarkedet, der ellers fik et rigtig godt 1. halvår i 2011 med en stigning på 13%. Folketingsvalget vil uden tvivl give en solid indsprøjtning til annoncemarkedet i 2. halvår, men generelt vurderer mediebureauet Havas Media, at væksten vil aftage i 2. halvår og at medierne må indstille sig på et væsentligt mere vanskeligt marked.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev




Se det seneste nyhedsbrev Klik her

Afmeld dig nyhedsbrevet klik her



Ny undersøgelse kortlægger danskernes adfærd i forbindelse med online handel og ser bl.a. nærmere på begrebet "consumer purchase journey" for detailhandel. Der er masser af værdifuld viden at hente i undersøgelsen, der omfatter 6 specifikke brancher. Læs mere