Stærk vækst i annonceforbruget

22.06.2011

Annoncørernes investering i reklamer fortsætter de positive takter og er for året (januar - maj) nu oppe med 14% i forhold til 2010. Radio og TV vinder markedsandele. Internet halter.


Mediebureauerne har for årets første 5 måneder købt reklamer for 2.170.748.324 kr. eller 14% mere end i samme periode i 2010. Det svarer til en stigning på 272 mio. kr., som nok luner hos medierne oven på nogle vanskellige år.

Det luner imidlertid mest hos radio- og tv-stationerne. Radio er år-til-dato vokset med imponerende 50%, mens TV har kunnet konstatere en stigning på 23% i forhold til 2010. De to medier har således taget pæne markedsandele i år og realiseret en vækst, der ligger langt over det forventede.

Det er således overraskende, at Internet kun er vokset 10% i forhold til sidste år - og altså taber markedsandele. Tallene fra DRRB er ikke yderligere specificeret for Internet, men det er forventeligt primært banner annonceringen, der nu vokser i et mere roligt tempo, mens search forventeligt fortsat har vækst-rater over markedet.

Lokale ugeaviser fortsætter de positive tendenser fra tidligere i år og har nu realiseret en vækst på 18% for året, mens dagblade også kan notere sig en glædelig fremgang, omend væksten på 8% betyder, at dagbladene fortsat mister markedsandele.

Et lidt hurtigere fald i markedsandele har ugeblade og magasiner, der er vokset med 2% i forhold til 2010. Ugebladene er dog nok mere bekymrede over faldet i oplagstallene, som har en betydelig mere drastisk indflydelse på resultatet end lidt udfald i annonceindtægterne. Se i øvrigt artikel herom på epn.dk.

Biograf har ikke haft et godt 2011 indtil videre, hvor reklameindtægterne er faldet med 8% i forhold til 2010, mens humøret er en anelse højere hos outdoorselskaberne, der kan konstatere et stigning på 1%. Begge grupper mister således pæne markedsandele.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev




Se det seneste nyhedsbrev Klik her

Afmeld dig nyhedsbrevet klik her



Ny undersøgelse kortlægger danskernes adfærd i forbindelse med online handel og ser bl.a. nærmere på begrebet "consumer purchase journey" for detailhandel. Der er masser af værdifuld viden at hente i undersøgelsen, der omfatter 6 specifikke brancher. Læs mere