Den digitale fremtid “Location is the new black”

29.11.2010

Havas Media var til SIME 2010 konference i Stockholm i slutningen af november, hvor mere end 2,000 branchefolk lyttede til og diskuterede den digitale fremtid. Emnerne var mange og alsidige, men konklusionen entydig: ”Location is the new black”.


Af Søren Bronée, Havas Media

SIME 2010 havde traditionen tro samlet spændende talere fra hele verden, og især US var naturligvis stærkt repræsenteret. Vores primære take-away fra den førende digitale konference i norden kan du læse her.

Fremtiden tilhører Facebook

Facebook har længe været en dominerende spiller, men de synes nu for alvor at have fået styr på strategien og indtjeningsmodellerne. Facebook fortsætter med at forbedre deres produkt og erobre brugere fra andre platforme så som Messenger, andre sociale netværk – og nu også Google. Facebook er så småt begyndt at tage en bid af search markedet, efterhånden som flere og flere brugere finder det relevant at søge på Facebook. Facebooks evner til at omsætte deres position til indtjening har imidlertid været begrænset udenfor USA. Produkterne har ganske enkelt ikke været til stede. Men nu tyder meget på, at strategien er ved at være på plads. Facebook Places og Deals forventes lanceret i Danmark inden for de nærmeste måneder.  

Bannerets fremtid

Der blev talt en del om banner formater på SIME Stockholm. Eyewonder og Spongecell, som begge laver rich media teknologi præsenterede deres respektive løsninger, og der er næppe tvivl om, at rich media er en vigtig ingrediens i den cocktail, der skal gøre banner kampagner effektive. Især løsningerne fra Spongecell imponerede med at give brugere mange enkle muligheder for interaktion i banneret. Hvis du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med Spongecell er der masser af inspiration af hente på spongecell.com. De to andre vigtige ingredienser i cocktailen ”effektive banner kampagner” er uden tvivl behavorial targeting og attribution weighting. Begge spændende emner kan du læse mere om i vores nyhedsbrev som kommer 15/12.

Location is the new black

Den ekspansive vækst i udbredelsen af smartphones har for alvor fået gang i location based services, og location var på alles læber. På SIME præsenterede stifteren af Gowalla deres imponerende vækst-kurve (check gowalla.com) og mere end 200 af konferencens deltagere var checket ind på Foursquare samtidig. Men alle venter på Facebook Places og Facebook Deals, der for alvor vil åbne mulighederne for, at man som virksomhed kan segmentere afhængig af den øjeblikkelige geografiske location. Der ligger naturligvis uanede muligheder her for al detailhandel, og det bliver virkelig spændende at se, hvad der sker, når Places og Deals lanceres i Danmark. Der sket forventeligt i Q1 2011 og Havas Media kommer til at følge udviklingen nøje.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev




Se det seneste nyhedsbrev Klik her

Afmeld dig nyhedsbrevet klik her



Ny undersøgelse kortlægger danskernes adfærd i forbindelse med online handel og ser bl.a. nærmere på begrebet "consumer purchase journey" for detailhandel. Der er masser af værdifuld viden at hente i undersøgelsen, der omfatter 6 specifikke brancher. Læs mere