Talent 2010 fik en nærmest katastrofal start med 888.000 seere til første program. Og selv om DR i fredags (24/9) kunne konstatere en fremgang til 908.000 seere er det et godt stykke fra de 1.127.000 seere Talent havde i gennemsnit i 2009.
Så selv om TV2 også har kunne konstatere en lille tilbagegang i seertallene for Vild Med Dans i forhold til 2009, har TV2 nu det klart mest sete program fredag aften. Første udgave af Vild Med Dans blev set af 1.187.000 personer, mens 2. udgave i fredags (24/9) blev set af 1.231.000 danskere. Begge tal ligger lidt under gennemsnittet for 2009 der var 1.291.000 seere, men meget positivt at tendensen er stigende.
"Talent 2010 - afgørelsen" har klaret sig lidt bedre med 963.000 seere i snit, men stadig langt under 2009 niveau, hvor 1.221.000 seere fulgte med i, hvem der røg ud. "Vil med dans - afgørelsen" ligger lige som hovedprogrammet lidt under sidste år med 1.311.000 seere.
Til gengæld har Live fra Bremen fået en forrygende start på efteråret. De første to programmer har trukket 926.000 seere - en stigning på 30% i.f.t. 2009.
DR kan ikke finde trøst hos Anders Lund Madsen, hvis "Det nye Talkshow" i efteråret med i snit 576.000 seere ligger 13% under 2009 niveau. Til gengæld kom DRs satsning søndag aften "Borgen" godt fra start med 1.308.000 seere - spændende at se om niveauet kan holdes.
Mens TV2 har godt fat fredag aften, kniber det mere torsdag, hvor Lærkevej har skuffet indtil videre. 779.000 seere til første og 706.000 seere til andet afsnit ligger noget under forventningerne og pænt under 2009 niveau, hvor i snit 858.000 så med. Især den vigende tendens er her foruroligende.










